Skip to main content

Nænsom

NÆNSOM er en dyne- og pudesserie til mennesker, der vil sove roligt – og vælge roligt: allergivenligt, Svanemærket og med økologisk vår.

Opgaven var at skabe et brand fra bunden med et navn og et visuelt sprog, der kan stå i et marked fuld af støj uden selv at skrue op. Vi udviklede navnet NÆNSOM som et ord man kan mærke i kroppen: let, omsorgsfuldt og præcist. Det blev omsat til logo og en designlinje, der arbejder med “ren ro” og tydelige beviser – så kvalitet og certificeringer bliver en del af æstetikken, ikke et klistermærke på siden. Taglinen blev en klar rettesnor for hele universet: “Bedst for dig og naturen.

Bedst for dig og naturen

Designet blev foldet ud på emballager, butiksmaterialer og et samlet salgskit, der gør det nemt at fortælle historien – både i butik og online.

Her blev der bl.a. udviklet en AllergiGuide og materiale, der understøtter kundens valg (og sælgerens forklaring) uden at gøre brandet klinisk.

Fotostilen blev en vigtig del af identiteten: grafisk markant, rødhårede modeller til kontrast til det grønne univers og enkel men stram styling.

Som ekstra aktivering blev der arbejdet med testfamilier og søvndagbog, så brandet ikke kun siger “nænsom” – men kan vise, hvordan det føles i virkeligheden.

Her kommer et sejt citat fra Carsten/Hans Erik